Mange følelser i skilsmissefamilier
Skilsmisse vender alt, hvad der er trygt og kendt, på hovedet. Intet er, som det plejer at være. Alt det, som børnene tidligere kendte som deres hverdag og som deres familie, forsvinder og skal defineres, accepteres og forstås på ny.
Børn gør en stor, omsorgsfuld og ihærdig indsats for skabe sammenhæng i deres delte hverdag, men fortæller at de ofte føler sig alene med overvejelser og bekymringer som knytter sig til deres ”deleliv”.
I en skilsmissegruppe fortalte en pige: ”Jeg føler mig ensom, når der er skiftedag fra min mor til min far eller far min far til min mor. Den første dag føler jeg mig ensom og har brug for tid til at passe ind det nye sted.”
Til oplægget kommer vi ind på hvad det kan betyde for børnene og hvordan man kan arbejde med det i børnehaven, skolen og i skilsmissegrupper.