De fleste traumer sker i hjemmet torsdag den 22. oktober kl. 19-21
De fleste traumer sker i hjemmet
Når vi hører ordet traume, tænker mange på krig, ulykker eller voldsomme enkeltstående hændelser. Men virkeligheden er ofte langt mere stille – og langt mere almindelig. Mange traumer opstår i de relationer, der skulle have været de tryggeste. I hjemmet. I familien. I vores tidligste tilknytning til andre mennesker.
Oplægget sætter fokus på de traumer, der ikke nødvendigvis kan ses udefra, men som kan sætte dybe spor i nervesystemet, kroppen, relationerne og vores måde at være i verden på.
Vi kommer til at snakke om:
Udviklingstraumer – hvordan gentagne oplevelser af utryghed, følelsesmæssig utilgængelighed eller manglende regulering påvirker barnets udvikling og selvforståelse.
Foster- og fødselstraumer – hvordan stress, chok og belastninger allerede under graviditet og fødsel kan præge nervesystemets grundlæggende oplevelse af sikkerhed.
Relationelle traumer og tilknytning – hvorfor mennesker både kan længes efter nærhed og samtidig føle sig utrygge i relationer.
Følelser og nervesystem – hvordan følelser ikke blot er psykologi, men biologiske tilstande i kroppen.
Den polyvagale teori – en forståelse af hvordan vores autonome nervesystem konstant vurderer fare, tryghed og forbindelse.
Somatic Experiencing – hvordan kroppen kan hjælpe os med at forløse fastlåst stress og overlevelsesenergi.
IFS (Internal Family Systems) – en nænsom tilgang til de forskellige dele af os selv, som har udviklet sig for at beskytte os gennem livet.
Målet er på ingen måde at placere skyld eller skam hos forældre eller familier, men at skabe forståelse for, hvordan traumer opstår i relationer – og hvordan heling også sker gennem relationer, kropslig regulering og trygge forbindelser.
Traumer handler ikke kun om det, der skete.
Det handler også om det, der manglede.
Tryghed. Regulering. Kontakt. At blive mødt.
Og netop derfor begynder heling ofte dér, hvor vi igen oplever forbindelse – til os selv, vores krop og andre mennesker.