Nervesystemer i skolen og indre lærer- og pædagogroller gratis online oplæg den 11. juni kl. 19-21

De voksnes indre liv som en del af læringsrummet

I skolen mødes børn og voksne hver dag med vidt forskellige forudsætninger, erfaringer og nervesystemer. Læring, trivsel og relationer opstår ikke kun gennem pædagogiske metoder og faglighed – de opstår i mødet mellem menneskers autonome nervesystemer.

Vi kommer til at se på, hvordan nervesystemet påvirker adfærd, læring og relationer i skolen, og hvordan vi som lærere og pædagogiske fagpersoner kan arbejde mere bevidst og nænsomt med både elevernes og vores eget nervesystem.

Med afsæt i den polyvagale teori ser vi på, hvordan menneskets nervesystem hele tiden scanner omgivelserne for tegn på tryghed eller fare – og hvordan denne ubevidste proces har afgørende betydning for, om et barn (eller en voksen) er i stand til at lære, samarbejde og være i kontakt.

Når et barn er i sit sociale engagementssystem, er der adgang til nysgerrighed, fleksibilitet og læring. Men når nervesystemet oplever pres, uforudsigelighed eller manglende tryghed, aktiveres kamp-, flugt- eller frys-reaktioner. I skolen viser det sig ofte som uro, modstand, tilbagetrækning eller “svær adfærd”.

I mødet med elevernes reaktioner aktiveres de voksnes eget nervesystem – og her bliver de voksnes indre dele tydelige. Inspireret af IFS (Internal Family Systems) kommer vi til at se på, at vi alle rummer forskellige indre roller/dele, som træder frem for at hjælpe os, når presset stiger.

I skolehverdagen kan det fx være:

• Den kontrollerende del, som forsøger at skabe ro og overblik ved at stramme grebet, hæve stemmen eller insistere på struktur

• Den pligtopfyldende/perfektionistiske del, som føler ansvar for, at “det skal lykkes”, og som let bliver overbelastet

• Den indre kritiker, som hurtigt vender frustrationen indad: “Jeg er ikke dygtig nok”

• Den relationelle pleaser-del, som tilsidesætter egne grænser for at bevare god stemning

• Den udmattede eller opgivende del, som trækker sig, lukker ned eller mister engagementet

Ingen af delene er forkerte – de er strategier, der er opstået for at beskytte os. Problemet opstår, når de ubevidst tager styringen i pressede situationer, og de voksnes nervesystem kommer i alarm. Når det sker, bliver det svært at være den regulerende, tryghedsskabende voksne, som børnene har brug for.

Vi kigger på, hvordan man som voksen kan blive mere opmærksom på hvilke indre dele der aktiveres i bestemte situationer, og hvordan man kan skabe mere plads til sit rolige, nærværende og forbundne selv – det sted, hvorfra man kan regulere både sig selv og relationen til eleverne. 

Vi glæder os til oplægget og håber du vil med.