Interesseliste: Uddannelse i Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge. Opstart 2027.

Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge
Uddannelsen er målrettet professionelle som arbejder terapeutisk med børn, der har været udsat for traumer og stress i fostertiden, under fødslen, eller senere i
barndommen som f.eks. medicinsk behandling, ulykker og/eller udviklingstraumer som omsorgssvigt og gentagne fejlafstemninger.
Vi kommer til at arbejde med praktiske redskaber og indgange til at hjælpe barnet/dem unge med at forstå hvad der sker i nervesystemet og med følelserne og
på at forløse nogle af de kropslige reaktioner, der kan være på traumerne.
Vi kommer også til at snakke om, hvor vigtigt det er at inddrage forældre i denne proces når det er muligt. Her også hvordan vi kan arbejde med de påvirkninger
traumerne har og har haft på tilknytningen mellem barn og forældre.
Når børn kommer ud for traumatiske oplevelser tidligt i livet, påvirker det barnets kapacitet for tilknytning, grundlæggende følelse af tryghed samt balancen i deres
autonome nervesystem og deraf barnets selvregulering.
I mit terapeutiske arbejde har jeg både øje for choktraumer, udviklings, foster- og fødselstraumer og hvordan de hænger sammen. Forskellige traumer kan koble sig sammen og danne symptom- og adfærdsmønstre.
Forældrene er en vigtig ressource i behandlingsforløbet. Det er vigtigt at have opmærksomhed på, at de også kan være ramt både af barnets traumer men også af
deres egne.
Når forældrene får øje på de ubalancer der er i familiens nervesystemer bliver det lettere at ændre de rammer barnet lever i.
Terapien med børn og unge tager udgangspunkt i leg og spil. Leg og spil giver mulighed for at bearbejde og snakke om det svære.
I den legende tilstand befinder vores nervesystem sig i det som Stephen Porges kalder social engagement og det er også her at vi kan skabe nye helende neurale netværk.
På uddannelsen vil jeg formidle teoretisk viden om mit arbejde med traumer hos børn og unge og hvordan vi kan arbejde med traumer i praksis.
Mit udgangspunkt er min erfaring med SE-terapi, (Somatic Experiencing), herunder også Maggie Klines og Ale Duartes tilgang til børn. Stephens Porges forskning i
nervesystemet. Her vil også indgå elementer fra Gabor Matés Compassionate Inquiry og Richard Swartzs Internal Family System.
Det vil blive omsat til meget konkrete øvelser, aktiviteter og tilgange som kan bruges direkte i det terapeutiske arbejde.
Ales Duartes model med de 5 faser vil være central i mødet med børnene og de unge. Her kommer vi til at fordybe os i de 5 faser og hvordan vi kan se og aflæse
faserne gennem børnenes ord, adfærdsmønstre og handlinger.
Undervisningen kommer til at veksle teori, praksis, cases, lege og spil.
Som deltager, bliver du mere opmærksom på barnets kropslige udtryk og signaler, og får inspiration til lege og interventioner der er afstemt med barnets tilstand og
parathed.
Uddannelsen vil støtte og inspirere dig i dit arbejde med traumer hos børn og unge.
Vores egen regulering og forståelse af vores egne reaktioner er en afgørende forudsætning for, at vi kan hjælpe andre til større selvregulering.
Hvordan kan vi som terapeuter blive bedre til at forstå og regulere vores eget nervesystem både for vores egen skyld, men også for at andre kan læne sig ind i det, bliver også noget vi kommer til at arbejde med. Vi kommer også til at arbejde med egne terapeutdele og hvordan de kan mødes og rummes.
Mellem hver uddannelsesgang skal du arbejde med et eller flere fokuspunkter, som vi ser på, når vi mødes igen.
Denne tekst er en foreløbig introduktion og bliver justeret løbende. Lige nu skal den fungere som grundlag for en interesseliste. Hvis du tilmelder dig listen, så sender jeg løbende information, når uddannelsens indhold, form og opstart fastlægges.